Velkommen!

Gospelnation er hele Danmarks mødested for gospelinteresserede. Her finder du gospelworkshops, -koncerter og -events - og måske dit kommende korBliv medlem og tilføj dine egne events eller deltag i andres. Vi ses derude!

  • Basisinfo

  • Beskrivelse
    Conquerors, grundlagt i 2008, er et ambitøst og energisk kor, som synger moderne funky gospel i en skøn blanding af dirigenten Claes Wegeners egne sange og nye gospelsange fra USA. Koret har optrådt i alle mulige sammenhænge i både ind- og udland til gospelgudstjenester, bryllupper, barnedåb, støttekoncerter, musikfestivaller, firmaarrangementer og alt derimellem.

    Korets dirigent og musikalske hovedperson er Claes Wegener. Claes er en energisk og karismatisk sanger, dirigent, komponist og arrangør med et dedikeret hjerte til gospelmusikkens sjæl. Claes er uddannet ved Rytmisk Musikkonservatorium i Aarhus og udover Conquerors, er Claes dirigent i Gospelkoret Trinity, og som gospelinstruktør arbejder han ved workshops og festivaler i både ind- og udland. Claes har medvirket på et hav af albumindspilninger og er en flittigt benyttet sanglærer ved danske konservatorier, Cathrine Sadolins 'Complete Vocal Institute' (CVI), MGK-skoler og diverse TV-shows.

    Koret medvirker på albummet 'Conquerors & Claes Wegener - Gospelsalmer' fra 2012, hvor Claes har arrangeret ny musik til 11 kendte danske salmer og med fortolkningen givet budskaberne en nutidig og smittende åndelighed.

    Koret består af omkring ca. 50 erfarne gospelsangere. Sangerne kommer fra hele Sjælland (og et par stykker også fra udlandet) og øver sammen hver uge.